I weekenden har jeg terpet lys og lyssætning i studie under kyndig vejledning af Jesper Koefoed.
I studiet havde vi besøg af modellen, Jeiran Moosavi.

Jeg synes, at det er sjovt og udfordrende at arbejde med modeller. Gang på gang bliver jeg lige overrasket over hvor mange detaljer man skal have styr på under et shoot; lyssætning, komposition, indstillinger på kameraet (lukketid, blænde og ISO), hår der stritter, synlige BH-stropper, hårelastikker om håndleddet etc.. Samtidig med dette skal man huske at kommunikere med modellen og opretholde en positiv stemning. Det er ikke mærkeligt at man er helt rundtosset efter et par timers skydning 🙂

Behind the scene

Alle billeder af Jeiran er taget i Jesper Koefoeds studie.
Studiet var til min overraskelse et kælderlokale på ikke meget mere end 4×4 meter. Det viser blot, at det ikke er nødvendigt at have et stort fancy studie når man skal tage gode billeder – det kræver blot at man er lidt kreativ med den plads man har.

Jeiran Moosavi

Jeiran Moosavi

Se flere billeder fra dagen i mit portfolio.

Følg Jeiran Moosavi på facebook eller www.jei-jei.dk
Læs mere om Jesper Koefoeds fotoworkshops på facebook.